Slutspurt - Sidste chance!

Spar op til 70%

Gratis retur - TøjekspertenGratis retur
1-2 dages levering - Tøjeksperten1-2 dages levering
Gratis fragt - TøjekspertenGratis fragt v/ 499,-
Byt i 365 dage - TøjekspertenByt i 365 dage
Kurv

Ekspertens ultimative beklædningsleksikon

Stativ med hængende grå Lindbergh blazer
Stativ med hængende grå Lindbergh blazer

Bukser

Set i et historisk perspektiv er bukser, eller benklæder, en forholdsvis ny opfindelse til mandens garderobe. Tidligere gik mænd med bare ben, lange strømper eller gamacher, og først i slutningen af det 18. århundrede begynder man at bruge løsthængende benklæder.

Buksers snit varierer fra sæson til sæson. Der veksles f.eks. mellem bukser, der er vidde, har gulerodsfacon, er med opslag, er tætsiddende osv. Trods skiftende tider er der forhold, der ikke ændrer sig: Mandens individuelle form. Ikke to mænd er bygget ens, og de har hver især behov for, at bukserne er tilpasset mavens omfang, benlængde, livhøjde m.m.

Bukselinningen skal sidde ved den smalleste del af taljen. På nogle bukselinninger er der gummi på bagsiden, hvis funktion er, at skjorten ikke glider op. Hvis du går med vest, må skjorten aldrig være synlig i mellemrummet mellem buks og vest. Bukserne skal sidde så højt oppe i skridtet, som det er muligt, uden at det føles ubehageligt.

Kommer der tværfolder ved sidelommerne, er buksen for stram. Den mest bekvemme og samtidig mest elegante buks har et eller to læg ved buksefronten. Læg gør, at buksen ikke strammer, når du sidder ned, og samtidigt giver de stoffet et elegant fald, når man går eller står. Læggene skal altid ligge fladt til kroppen, spændes de, er buksen for snæver.

Bukselængden er et af de punkter, der er med til at afgøre, om en mand er velklædt eller bare klædt på. Det er samtidigt et af de punkter, der sjuskes mest med. Bukselængden er korrekt, når buksernes frontlæg hviler på skoene med et lille knæk. Bukser uden opslag skal bagpå nå det punkt, hvor skoens hæl og sål mødes. Nederste buksevidde skal være ca. to tredjedele af skoens længde. De fleste bukser er forsynet med bæltestropper, og der skal naturligvis sidde et bælte i disse stropper. Det er muligt, at man kan holde sine bukser på plads uden bælte, men det kan ikke forhindre, at man ser sjusket ud, hvis man ikke bruger bælte.

Der findes desuden forskellige buksekvaliteter, der ligeledes tilfredsstiller den enkeltes behov:

Model i Lindbergh jeans

Flannel, er en af de mest populære og anvendte buksekvaliteter. Det bløde stof falder perfekt, føles bekvemt og matcher de fleste af de stofkvaliteter, der anvendes til jakker. Grå flannelsbukser og marine blazer er en klassisk kombination. Flannel findes nu i flere forskellige kvaliteter, så det kan anvendes det meste af året og ikke kun som efterårs- eller vinterbeklædning. Det er nødvendigt, at en flannelsbuks får reelle hvilepauser en gang imellem for at undgå knæ i bukserne.

Cavalry-twill, er en slidstærk kvalitet med diagonal effekt og lettere elastisk.

Gabardine, er en af de kendte buksekvaliteter, der anvendes i både uld, bomuld og syntetiske versioner.

Poplin-vævet, bomuld bruges til lette sommerbukser.

Chiffons/khaki-bukser. Chinos er en meget populær og behagelig khaki-farvet buks, der er fremstillet i bomuldstwill.

Jeans, anses i dag for at være en integreret del af det moderne samfund. Buksen er ideel i arbejdssituationer, da de er slidstærke og robuste. Jeans bruges desuden til fritid, ferie og afslappede weekendaktiviteter sammen med en jakke eller blazer. Som på alle bukser, der er syet af kraftige stofkvaliteter, ser det pænest ud, hvis de afsluttes med opslag.​

Shop bukser her

Shorts

Bermudashorts er den eneste form for korte bukser, du kan anvende i bymiljø, også når du er på ferie. Shorts, badeshorts og badebukser hører til på stranden og i haver.

Længden på shorts har varieret meget, således at de i perioder har været så korte, at de til forveksling lignede et par underbukser. I dag er det almindeligt med shorts, der går fra lange shorts, der slutter lige under knæet, til shorts der slutter midt på låret.

Shop shorts her

Model i brunt Lindbergh jakkesæt

Habit og blazer

Hvad stil angår, er blazeren og habitten et af de mest stabile og alsidige stykker beklædning i mandens garderobe. Det er de små nuancer, der gør sig gældende, hvad modeændringer angår. Når du køber en blazer eller habit, skal du først og fremmest vælge en, hvis proportioner passer din unikke figur. De vigtigste punkter at være opmærksom på er nøjagtig de samme som ved køb af jakke eller bukser, nemlig: skuldervidde, reversvidde, ærmelængde og bukselængde.

Blazeren blev første gang båret i det 19. århundrede på et skib, der hed HMS Blazer. Kaptajnen på skibet fik specialsyet jakker til mandskabet, da skibet skulle have besøg af dronningen. Majestæten syntes godt om jakkerne, og de blev siden hen indført på andre skibe, og fandt senere vej til landjorden.

Den marineblå blazer med de skinnende knapper er et af de mest alsidige beklædningsstykker, der findes. Sæt den sammen med et par grå flannelsbukser, en kadetstribet skjorte og et clubstribet slips, så har du en beklædning, der passer til de fleste forretningsmøder. Tag den samme blazer og match den sammen med et par jeans og en polotrøje, og man er parat til at nyde en afslappet fritid. Er blazeren desuden forsynet med mørke knapper i stedet for de obligatoriske metalknapper, så er et evt. problem med aftenpåklædning også løst. Der kræves blot et par elegante mørke bukser, en hvid manchetskjorte og et foulardslips. Det er denne alsidighed, der gør blazeren til et uundværlig stykke beklædning, og den burde derfor findes i enhver mands garderobe. Især hvis man har et job, der kræver både rejse-, repræsentation- og selskabsaktiviteter.

Blazeren er også en af de mest demokratiske beklædningsgenstande, der findes. Det let uniformerede præg den har, gør den anvendelig i alle sammenhænge. Den passer til mænd på alle alderstrin.

I den første tid bestod habitten af tre dele: jakke, buks og vest, og den blev udviklet i England i begyndelsen af det 20. århundrede. Mønstrene, der blev lavet på det tidspunkt, bruges og varieres verden over den dag i dag. I dag er definitionen på en habit: påklædning bestående af jakke og buks, syet i samme stof. Vesten som tidligere også var en del af en habit, er ikke længere en del af den traditionelle skræddersyede habit, dog ses den stadig enkelte steder.

Er du høj og tynd, skal du ikke vælge en enradet habit med forholdsvis smalle bukser syet i et stykke stribet stof. Suppler heller ikke med en stribet skjorte med lange spidse flipper. Høje slanke mænd hører til gengæld til de heldige mennesker, der ser meget elegante ud i en dobbeltradet Prince of Wales-ternet habit med bekvemme brede bukser. Du kan fuldende billedet med en skjorte med cut-away flip. Er du derimod en lidt rund person med en livvidde og et hoftemål, der er over gennemsnittet, så er situationen stik modsat. Her vil den enkeltradede stribede habit gøre underværker.

Model i Lindbergh chinos og grøn Lindbergh blazer

Jakke og buks-kombinationen bliver mere og mere almindelig blandt forretningsmænd. I dag er den separate eller løse jakke, blazer, som det også hedder, en af grundpillerne i mandens garderobe. Der er dog nogle ting du skal være opmærksom på, når du ifører dig en habitjakke:

Habitjakken har to lommer, men disse må ikke bruges!! Lommerne buler og hænger, når man putter noget i dem, og ødelægger dermed ethvert forsøg på at se velklædt ud. Brystlommen må derimod godt bruges, men kun til et pyntelommetørklæde, og absolut ikke andet!
Sideslidser i jakken gør det mere bekvemt at komme til  bukselommerne. Her må du gerne opbevare ting og sager, men pas på at det ikke fylder så meget, at det fuldstændig ændrer hoftens silhuet.

Shop habit & blazere her

Model i hvid Lindbergh skjorte

Skjorter

I 1871 blev den første skjorte, som vi kender den i dag, registreret. Hidtil blev den betragtet som en slags undertrøje og havde ingen knapper fortil, hvorfor man tog den på over hovedet. I begyndelsen var skjorten helt hvid, men efterhånden blev stribede - og mønstrede skjorter også accepteret. Desuden kunne man få skjorter med aftagelige flipper og manchetter, hvilket gjorde det muligt at gå med samme skjorte flere dage i træk og blot udskifte flipper og manchetter. Den løse flip gjorde også, at man kunne variere skjortens udseende ved at skifte til en flip med en anden form.

Skjortestilen i dag har ikke ændret sig meget siden slutningen af 1. Verdenskrig. Der er på nogle skjorter syet en brystlomme som afløsning til habitvestens lomme, men de traditionelle herreskjorter er stadig uden lommer.

Den rigtige ærmelængde på en skjorte er, når manchetten når til ca. 1,5 cm under vristknuden. Når jakken tages på, skal ca. 1,5 cm. af skjortemanchetten være synlig.

Der findes to manchettyper at vælge imellem, nemlig enkelt- eller dobbeltmanchet. Dobbeltmanchet er absolut den mest elegante og derfor også den, der bruges, når man er i pænt tøj, altså habitter, mørkt aftentøj eller selskabstøj. Det er også denne manchet, der giver mænd en mulighed for at bære juveler i form af mere eller mindre fantasifulde manchetknapper. Skjorter med enkeltmanchetter bruges i alle andre kombinationer, hvor en langærmet skjorte er aktuel.

Det ideelle skjortestof er 100% bomuldspoplin, som er en glatvævet stof med en behagelig struktur. Skal det være rigtig fint, er det vævet af Sea Island Cotton, der har de længste fibre. Skjorten kan også være syet i End to End-kvaliteter, som kendes på en let flammet overflade. Broadcloth er en tætvævet bomuldskvalitet. Desuden findes der en del bomuldskvaliteter, der er blandede med syntetiske fibre.

Til aftenbrug kan du vælge mellem poplin med satinstriber eller små jacquardmønstre. Til de mere uformelle skjorter er der først og fremmest Oxford-kvaliteterne. Stoffet er let genkendeligt på grund af væveteknikken, der er en lidt porøs karakter. Oxford kan fås ensfarvet, stribet i mange variationer, samt småternet.

Bomuldstwill er en anden populær kvalitet til uformelle skjorter. Den findes også både ensfarvet og stribet.

Til fritidsbug er der kraftige kvaliteter, som f. eks. bomuldsflannel med en let ru overflade samt den mest perfekte fritidsskjortekvalitet, Viyella. Den er vævet i 55% merinould og 45% langfibret bomuld, hvilket giver en skøn blød kvalitet, der også koster en del. Det vigtigste mønster til fritidsbrug er terner i alle mulige former og farvekombinationer, lige fra små pepita-terner over tattersall til skotske klanterner.

Chambray er en anden populær kvalitet. Chambray er blødere og lettere end den skjorte, som ofte kaldes cowboyskjorte, der syes i en let denimkvalitet med sine markante stikninger, lommer og lommeklapper. Cowboyskjorten har mere sports- og fritidskarakter end chambrayskjorten. Hvis der er dobbelt skulderstykke, yoke, på en chambrayskjorte, giver det skulderpartiet et mere fast og pænt fald. Skjorten passer godt til jeans, og alt efter farve, er den perfekt sammen med blazer og tweedjakke.

Tidligere hed det: “Altid hvid skjorte til habit”, men i dag er variationsmulighederne heldigvis mange, som det følgende er udtryk for.​

Shop skjorter her

Stribede skjorter

En pæn habitskjorte behøver ikke nødvendigvis at være ensfarvet. Stribede skjorter er nøjagtig lige så pæne og rigtige. Der er masser af striber at vælge imellem. Foruden fantasistriber, der skifter fra sæson til sæson, så er der de klassiske versioner:

Pin-stripe, er en ganske smal stribe, der på afstand næsten virker ensfarvet.

Kadet-stripe, er lidt bredere end pin-stribe, og er den mest anvendte stribe. En kadetstribet skjorte passer perfekt til en blazer.

Blok-stripe/Bengal-stripe, er det mønster der har den bredeste stribe.

Når stribebredde og farve matcher den øvrige beklædning, er der ingen begrænsninger for, hvor og hvornår du kan have en stribet skjorte på. Du skal blot passe på, at striberne ikke er så overvældende, at det ser ud, som om du har glemt at tage pyjamassen af. Til festtøj er stribede skjorter ikke velegnede.

Korte eller lange ærmer

I sommervarmen er det fristende at tage en kortærmet skjorte på, men har du et arbejde, hvor et slips er nødvendigt, får du rod i dine signaler. En kortærmet skjorte signalerer ferie, fritid og strand. Et slips derimod signalerer repræsentation og arbejde. Hvis du skal have slips på, er det derfor ensbetydende med en langærmet skjorte. Rul i stedet for ærmerne op, til albuerne, så får du samme effekt, som var det en kortærmet skjorte, og signaler samtidig arbejde. Hvis det er acceptabelt at bruge kortærmet skjorte i sit arbejde, så brug det uden slips. Knap de to øverste knapper op, aldrig kun den øverste, eller brug en skjorte med åben flad krave. Det er sådanne små detaljer, der er med til at dele mænd mellem dem, der er klædt på, og dem der er velklædte.

​Monogram på skjorten

Man kan forsyne sin skjorte med et broderet monogram, så den virker mere personlig. Monogrammet må dog ikke sidde som en reklame, der kan ses på lang afstand. Sæt den på brystlommen eller, hvis en sådan ikke findes, midt på venstre side af skjorten, ca. 15 cm over livhøjde. Det mest elegante er monogrammer, der er broderet i samme farve som skjorten.

Model i stribet Lindbergh skjorte og Lindbergh overshirt

Flipper

Kraven er en af de vigtigste dele af en skjorte. Den er med til at ødelægge et ellers godt helhedsindtryk hvis den er for vid, og ødelægger ens tilværelse, hvis den er for trang. Har du en lang tynd hals, skal du vælge en høj krave, og modsat hvis halsen er kort. Er du slank, bør du vælge flipper, der spreder sig, som f. eks. cut-away mens en kort, kraftig hals ser bedst ud i smalle flipper med let spredning. Når du har skjorte på, skal man i nakken kunne se ca. 1,5 cm af skjortekraven over jakkens krave.

En skjortekrave er ikke bare en tilfældig krave, men findes i mange afskygninger, som det følgende er et udtryk for.

Kent/London/Klassisk/Turndown-flip, er den mest almindelige fliptype og har derfor mange navne. Den bør være basis i enhver skjortegarderobe, da den passer sammen med alle jakke- og habittyper. Den fungerer også godt sammen med de fleste slipseknuder.

Button-down flippen, er en populær klassiker, hvor flipspidserne fæstnes på skjorten med små knapper. Flippen passer sammen med tweedjakker og mere uformelle habit - og jakke/buks kombinationer. Flippen er god sammen med den brede Windsor-slipseknude eller en four-in-hand.

Button-under, er i princippet det samme som buttondown flippen, blot med den forskel at knapperne sidder på undersiden af flippen og dermed ikke er synlig.

Club-collar, er i dag stort set afløst af cut-away flippen. Til denne fliptype skal der bruges en bred slipseknude.

Windsor/Cut-away, er en af de mest formelle fliptyper og kommer bedst til sin ret sammen med en dobbeltradet habit. Den er ikke så god sammen med tøj der har karakter af sport eller fritid, som fx tweedjakker. Brug aldrig en smal slipseknude til denne fliptype, men i stedet en windsorknude.

Tab-collar, er en flip forsynet med en lille strop, der holder flippen sammen og samtidigt giver et karakteristiske look. Tab-fliptypen er net og elegant og sørger samtidigt for, at slipset sidder perfekt.

Pin-collar, er i grunden en almindelig flip, hvor en metalpind eller -clip samler flippen. Et elegant look, der passer både til forretningslivets habitter og weekendens tweedjakker, afhængig af hvilken type stof skjorten er syet af. Her skal du ikke prøve at binde dit slips med en windsorknude.

Wing/Knækflip, bruges udelukkende i forbindelse med kjole og hvidt eller smoking.

Model i Lindbergh jakkesæt, hvid skjorte og slips

Bælte

Allerede i middelalderen var det en naturlig ting at gå med bælte, men i 1800-tallet var det kun de fattigste, der bar et. Først under 1. Verdenskrig blev bæltet for alvor anerkendt og i dag er bæltet en del af en hver mands garderobe.

Til habit og jakkesæt skal du vælge et diskret bælte, og altså ikke noget med store pralende eller prangende spænder. Læderets farve skal matche til skoenes farve. Til weekend og fritid er der større spillerum og der kan således frit vælges mellem læderbælter, glatte, flettede eller med et præget mønster, gjordbælter, kombinationer af gjord og læder osv.

Er der initialer på bæltet, skal de være ens egne og ikke en designers.

Shop bælter her

Seler

Seler, braces eller suspenders. I det 19. århundrede blev seler brugt til at fiksere den velklædte mands benklæder. Siden 1920’erne har brugen af seler dog været nedadgående, idet livremmen har overtaget selernes funktion. Udtrykket: "Med livrem og seler", er kun et udtryk og absolut ikke andet, for seler og bælte bruges aldrig samtidigt.

Til aftentøj og smoking bruges altid seler.

Slips

Historisk set stammer slipset fra dets forfader kravatten. Halsklædet har op i gennem årerne antaget mange forskellige former, og nogle var decideret groteske og hæmmede bevægeligheden. Knuderne kunne have forskellige betydninger og give skjulte signaler. I slutningen af 1800-tallet begyndte slipset, som vi kender det i dag, at tage form. Siden har slipset haft mange former og størrelser. I dag er et typisk slips 10 cm på det bredeste sted og siderne næsten parallelle.

Slips er med til at fuldende billedet af en velklædt mand. Man ser sjældent en forretningsmand fungere uden slips. Det er en af de beklædningsgenstande, der giver en mand mulighed for at lege med farver og mønstre efter temperament og dermed skabe variationsmuligheder i garderoben.

I dag kan man få slips i mange forskellige kvaliteter og et utal af mønstervariationer. Her er en liste over de bedste kvaliteter og de mest klassiske mønstre:

Model i hvid Lindbergh skjorte og sort slips

Reps, er i silkeversionen den smukkeste kvalitet til slips. Repsvævningen giver et stykke stof med en dejlig fyldig silkefornemmelse. Reps benyttes især til stribede slips.

Foulard, er en blød silkekvalitet, der ofte er ensfarvet eller småmønstret.

Paisley, er et indisk inspireret dråbeformet mønster, der også kaldes for sjalsmønster. Det findes både uld- og silkekvaliteter. Skal du holde dig meget stramt til forretningsmandens påklædningsregler, så er paisley sammen med striber og prikker de eneste slipsemønstre, der accepteres i “the world of business”.

Regimentstriber, kaldes sådan, fordi de forskellige stribe- og farvekombinationer stammer fra ganske bestemte engelske regimenter eller colleges. En advarsel skal lyde til alle mænd, der skal til England. Gå aldrig med regiment- eller clubstribede slips, hvis du ikke er medlem af det regiment eller den club, som slipsets striber er kendetegn for. Man kan risikere at skulle stå til regnskab over for en kolerisk gentleman med “stiff upperlip” og strittende overskæg, hvis man ikke kan bevise, at man har fuld ret til at bære samme club-slips som han.

Prikker, kan anvendes i alle variationer.

Badges, eller skjolde, ofte med et maritimt præg, er aktuelle sammen med striber. Perfekte til blazere.

Udover disse sikre basismønstre vil hver sæson introducere nye mønstervariationer. Det kan være alt lige fra hawaiipiger over farvestrålende blomster og fantasimønstre til små elegante geometriske mønstre.

Modesvingninger kan påvirke slipsets udseende, hvad angår farve, mønster og bredde. Vil du være på den sikre side, vælges et slips, der er ca. 10 cm på det bredeste sted. Det harmonerer bedst med kroppens proportioner.

De mest anvendte slipseknuder i dag er Four in hand, da den passer til de fleste fliptyper, Half Windsor, mens Windsor , der er den bredeste slipseknude, næsten kun anvendes til cut-away flipper. For alle knuder gælder, at der lige under selve knuden skal formes en lille indadvendt fold, når slipset er færdigbundet. Det giver slipset et bedre fald.

Når slipset er bundet, skal spidsen af slipset nå bæltet, hverken over eller under.

Shop slips her

Slipsenål

Slipsenålen skal sidde i en linie i niveau med underkanten af en skjortes brystlomme. Sæt slipsenålen eller clipsen fast i skjortens forkant, og slips naturligvis, så skulle du kunne spise din suppe uden komplikationer.

Model i lyseblå Lindbergh skjorte, blå Lindbergh jeans og hvide sneakers

Sko

Et par upudsede sko kan ødelægge selv den bedste og flotteste beklædning, derfor er det vigtigt, at skoene altid er pudsede og velplejede. De klassiske sko til forretningsmanden er: Oxford med tåkappe, Brouges med tåkappe, Wing-tip brouges, sko med munkespænde, Loafer med kvast eller Gucci moccasin.

Til fritidsbrug og i de liberale erhverv anvendes tit mere fritidsbetonet fodtøj som f.eks. deckshoes, bedre kendt som sejlsportssko. Den passer perfekt sammen med liberalt forretningstøj som jeans, blazer og polo.

Nogle gode råd til valg af sko:

Kraftige sko til bukser af kraftigt stof som flannel, tweed, fløjl og lign.
Lette sko til lette stoffer som mohair, letvægtsuld, bomuld og lign.
Skoene skal altid være mørkere end farven på buksen.
Sorte sko til sort, marine og grå.
Brune sko til brunt, beige, natur og grå.

Alt tilbehør, som f.eks. bælte, taske og handsker skal passe til skofarven.

Tidligere hed det: “Ingen brune sko efter kl. 18.00”

Shop sko her

​Strømper

Set i et historisk perspektiv er strømper en gammel tradition og blev brugt næsten 1000 år før nogen tænkte på almindelige beklædningsgenstande som bukser og jakker. Siden et nordisk herrefolk i det 7. århundrede hærgede Europa og bragte brugen af strømper med sig, er der stort set ikke en civiliseret kultur i de kolde regioner af verden, der ikke har gjort brug af sokken, hosen eller strømpen som en del af den almindelige garderobe.

Hvis du stræber efter en vis grad af velklædthed, skal strømperne vælges med samme interesse som den øvrige del af beklædningen. En tøjsammensætnings harmoni vælter fuldstændig, hvis strømpen lyser op og tager opmærksomheden fra det øvrige tøj. En strømpe skal matche med buks og sko, både hvad angår farve og kvalitet. Til f.eks. tweedjakke, fløjlsbuks og ruskindssko, er en argyleternet strømpe med samme farveholdning som tweedjakken, suveræn.

Til mørk aftenhabit er et par lette sorte strømper selvskrevne. Til en Prince of Wales-habit kan du evt. vælge en grå. Bruger du et slips, hvor bordeaux danner en del af mønstret, så prøv et par bordeauxfarvede strømper, og helhedsindtrykket vil blive mere spændende.

Til blazeren kan du bruge strømper i den maritime farveskala. Skal du ud og trave, kan du bruge kraftigere strømper i melerede garner. Husk, at strømpens farve skal gå igen i slipsemønster, jakkens mønster eller et andet sted på beklædningen. Strømperne må heller aldrig være lysere end bukser og sko. Hvide strømper har intet med habitter og jakker at gøre, de hører hjemme i sportscentre og på feriesteder.

Shop strømper her

Tekst: Ditte Laursen Turatti
Udgivet: 03-01-2023
Foto: PWT Group