Golf

It's good sportsmanship to not pick up lost golf balls while they are still rolling.
- Mark Twain
Historie om golf, kølle typer, golf regler

Foto: Shutterstock

Historie

Præcis hvor og hvornår golf er opstået, er stadig et åbent spørgsmål. Golf blev spillet på sandbankerne langs den skotske kyst med naturlige udfordringer. Banerne var åbne for offentligheden og blev benyttet af alle sociale lag. De første kendte regler blev udformet i 1744 af the Honourable Company of Edinburg Golfers. Ti år senere udformede golfere fra St. Andrews nogle elementære regler, der ligger til grund for de nugældende, hvis førsteudgave blev skrevet i 1897. Golf har været spillet i Danmark siden 1898, da Københavns Golf Klub (KGK) blev dannet. Ti år senere kom Aalborg Golf Klub til og i 1913 blev KGK medlem af Dansk Idræts Forbund. Dansk Golf Union blev stif.tet i 1931 med fire klubber som medlem.mer, og i 1933 blev det danske mesterskab indstiftet.

Golfspillet

Spillet går ud på at slå en lille, kompakt bold, der højst må veje 45,93 gram og have en diameter på minimum 42,67 mm, i et cylinderformet hul på 108 mm i diameter. En golfrunde består af 18 huller. Der findes baner med hhv. 9, 18, 27 og 36 huller - hvis der er 9 huller, spilles banen to gange igen.nem, og hvis der er 27 huller, udvælges to 9-hullers kombinationer. Banen består af:

1. Et udslagssted, Tee-sted.
2. Et kuperet areal, hvor spillet forventes at foregå, Fairway.
3. Et tætklippet areal, Green, hvorpå hullet befinder sig.

Arealerne udenom er almindeligvis ubehandlede og betegnes Rough. Herudover findes eksempelvis naturlige eller kunstigt anlagte søer og vandløb, vandhazard eller bunkers, der er nedgravede arealer fyldt med sand.

Golfterminologi

Som i alle andre sportsgrene findes der en speciel jargon på og omkring golfbanen, som det betaler sig at kende, hvis du skal snakke med andre golfere.

  • Banen For ni: De første ni huller på en 18-huls bane (hul 1-9).
  • Bag ni: De sidste ni huller på en 18-huls bane (hul 10-18).
  • 19. hul: Restauranten/baren.
  • Bunker: En sandgrav på fairway.
  • Fairway: Det tætklippede græsområde mellem tee-stedet og green.
  • Green: Det meget tætklippede område hvorpå flaget står, og hvor man putter bolde i hul.
  • Ground under repair: Et område på banen, som er markeret med blå pæle og som normalt er under reparation. Herfra må/skal bolde droppes ud uden straf.
  • Out of Bounds: Det område uden for banen hvorpå spil ikke er tilladt.
  • Rough: Det høje græs uden for fairway.
  • Par: Det antal slag en scratchspiller skal gå et hul i. På f.eks. et par 3 hul må en scratch-spiller højest bruge 3 slag.
  • Par-3 banen: En kort øvebane hvor alle huller er par 3 huller.
  • Tee-sted: Det tætklippede område hvorfra man slår det første slag på et hul. Der er typisk 3 sæt tee’s på en bane, nemlig rød (damer), gul (herrer) og hvid (elite). Disse er sat med forskellig afstand og gør således afstanden fra tee til hul (på green) kortere eller længere.
  • Tee-sted: Det tætklippede område hvorfra man slår det første slag på et hul. Der er typisk 3 sæt tee’s på en bane, nemlig rød (damer), gul (herrer) og hvid (elite). Disse er sat med forskellig afstand og gør således afstanden fra tee til hul (på green) kortere eller længere.
  • Tilfældigt vand: En midlertidig vandan.samling på banen, hvorfra man kan tage lempelse uden straf.
  • Turf: Den græstørv, som ofte slås op, når golfspilleren slår til bolden med et jern.
  • Vand hazard: Et område på banen, som er markeret med gule eller røde pæle. Der gælder specielle regler for disse forhindrin.ger, men på trods af navnet behøver der ikke være vand i en vandhazard.

Spillet

Adressere: Den måde du sætte køllen ned bag bolden umiddelbart før et slag gennemføres.

  • Chip: Et meget kort slag indtil greenen (ca.1-20m).
  • Pitch: Et mellemlangt slag ind til greenen (ca. 20-100m).
  • Draw: Et kontrolleret slag, let kurvet mod venstre.
  • Hook: Et slag som kurver kraftigt/ukontrolleret mod venstre.
  • Fade: Et kontrolleret slag let kurvet mod højre.
  • Slice: Et slag som kurver kraftigt/ukontrolleret mod højre. Dette er de fleste amatørgolferes største problem.
  • Drive: Det lange slag fra tee-stedet som normalt udføres med den længste kølle, kaldet driveren (#1).
  • Toppet slag: Slag hvor sålen af køllehovedet rammer toppen af bolden (over boldens ækvator), hvilket normalt bevirker en jordtriller.
  • Duffer: Et nedsættende ord for en dårlig golfspiller/nybegynder. Højhandicapper bruges også.
  • Etikette: Det sæt af ”leveregler” som gør golfspillet mere smidigt og ufarligt.
  • Flækket slag: Når sålen af køllehovedet rammer ækvator af bolden, stryger bolden normalt for langt hen over jorden.
  • Hulspil: En særlig spilleform hvor spillere går 2 på hvert hold og spiller direkte, og kun, mod hinanden. Der gælder særlige regler for hulspil versus slagspil/stableford.
  • Slagspil: En spilleform, hvor bolden skal i hul på hvert hul, og hvor det er den sam.lede netto/brutto score som tæller (i modsætning til Stableford).
  • Stableford: Det pointsystem, som alle golfere bruger, når resultater af slagspils-matcher skal opgøres. At spille et hul til dit eget par giver 2 point.
  • Lempelse: De regler, der gælder, når golferen skal flytte/droppe/placere bolden. Kan fortages med eller uden tillæg af strafslag.
  • Markør: Betegnelse for den spiller, som fører, kontrollerer og underskriver dit scorekort.
  • Mulligan: Traditionelt udtryk for et gratis (straffrit) omspil af første slag som kikser. Er ikke en del af golfreglerne og må derfor, naturligvis, ikke bruges i match.
  • Nedslagsmærke: Det ”sår” som bolden laver, normalt i green, når den rammer fra stor højde. Der bruges en pitchfork til at rette hullet op.
  • Scorekort: Det kort, et stykke karton, hvor.på man fører sin score under en golfrunde. Kortet er normalt påtrykt banens huller med index, par og længde.
  • Stance: Den måde du står med fødderne/ benene på, når du er klar til at gennemføre dit slag til bolden.
  • Grip: Fællesbetegnelse for den måde, du holder med hænderne på golfkøllen og det håndtag, der er på golfkøllen.
  • Straf: De ekstra slag du ifølge golfreglerne skal tillægge din score i bestemte situationer.

Historie om golf, kølle typer, golf regler

Foto: Shutterstock

Golfkøller

Ifølge de officielle golfregler, må man højst have 14 golfkøller i sin bag, inklusive jern, putter og køller. Vær også opmærksom på, at golfkøller har standardmål som ikke nødvendigvis passer til dig. Er du ikke så høj eller netop meget høj, skal skafterne formodentlig afpasses i længden, ligesom du naturligvis skal have forskellige køller, alt efter om du er højre- eller venstrehåndet.

Jern
Golfkøller til det korte og mellemlange spil. Jern leveres fra 1-9 og som wedges. Jo lavere tal desto længere står du. Jernets skaft kan være lavet af jern eller grafit. Køllehovedet har en tå, hæl og en sål, samt en slagflade, der er mere eller mindre vinklet.
Du skal bruge en standard serie af jern som f.eks. 3, 4, 5, 6, 7, 8 & 9 samt sand wedge (sw) og pitching wedge (pw). Nummeret på jernet viser, hvor meget slagfladen er vinklet (kaldet loft). Jo højere nummer, jo større vinkel. Lave jern slår fladere (og der.med længere), mens højere jern slår højere (og dermed kortere). Ud over standard serien fås jern også i mange specialversio.ner med endnu større loft, fx en approach wedge (A) eller en lob wedge (L). Skaftet på et jern er enten lavet af jern eller grafit. Som begynder bør du vælge et grafitskaft. Disse fås i forskellige flex, som viser, hvor bøjeligt skaftet er. Spørg sælgeren om råd her. Et normalt sæt jern koster ca. kr. 2.500,- men kan fås i alle prislag op til ca. kr. 14.000,..Husk at undersøge, om prisen for et sæt jern inkluderer sand wedgen, som ellers skal købes separat.
Eksempler på fabrikanter er: Titleist, Callaway, Taylor Made, Ping, Cobra, Olimar, Cleveland & Wilson.

Putter
Den specielle golfkølle som man bruger til at putte bolden i hul med på green.
Putteren er egentlig det vigtigste jern. Det er derfor meget vigtigt, at du prøver dig frem med forskellige puttere, indtil du fin.der en, som du synes passer dig. Putterens længde er meget vigtig, så vær opmærk.som på skaftets mål i tommer.
Skaftet på en putter er normalt altid af jern, mens putterens hoved kan være lavet af mange forskellige metaller, f.eks. med en speciel type metal på slagfladen. Puttere koster normalt omkring kr. 500,- men kan fås i alle prislag op til ca. kr. 4.000,.
Eksempler på fabrikanter er: Odyssey, Scotty Cameron (Titleist), Taylor Made, Ping, Tear Drop, Zebra, Never Compromise, HOG & Hippo.

Køller
En golfkølle som er beregnet til meget lange slag. Findes som en driver og som fairway-woods, hvilket er køller, som er be.regnet til at slå fra fairway uden at bolden er teet op.

Der findes principielt to slags køller, nemlig en driver, (den længste kølle, som du slår det længste slag med) som er beregnet til at slå første slag fra tee-stedet med, og fairway-køller, der som ordet indikerer, er beregnet til at slå med, når du har forladt tee-stedet. At slå med en kølle er sjovt men absolut svært.

Som begynder vil du nok ofte erfare, at bolden har en kedelig tendens til at kurve mod højre (slice) eller venstre (hooke), når du slår. Derfor er det en god idé som ’ka.nin’ at koncentrere sig om jernslagene og vente med at beherske køllerne til senere.
Vil du igang med køllerne, så er det en god idé at investere i 3 køller, nemlig en driver og 2 fairway køller. Køllerne fås ligesom jern med forskellig type skaft og med forskelligt loft. Generelt set er køller med større loft lettere at slå lige med, men bolden kommer til gengæld heller ikke så langt. (Hvor langt du kan slå med f.eks. en driver afhænger fuldstændig af din fysik og teknik. Typisk kan du med lidt øvelse slå op mod 200 meter, hvorimod det kræver meget øvelse at slå længere). Køller kan fås i alle prislag fra omkring 1.000,- til 6.000,- per kølle. Her er det en god idé at spørge sælgeren om lov til at prøve køllerne på driving range, før du beslutter dig.
Eksempler på fabrikanter er: Callaway, Titleist, Taylor Made, Ping, Olimar, Cleveland, Tight lies, RAM, Mizuno, Cobra & Wilson.

Andet udstyr

En lang række andre små fornødenheder kan købes i tillæg. Nogle er nødvendige, mens andre er ”gismos”: En af fordelene ved golf er, at man kan købe meget spændende udstyr til forbedring af spillet. Der er imidlertid en række ting, som er vigtige at vide, før du går ud og bruger penge på udstyret. Golfudstyr købes normalt i butikken i klubben, Proshoppen, eller i en specialbutik.

Bag
Den runde ’kuffert’hvori du transporterer dine golfkøller. Golfbags fås principielt i to udform.ninger, nemlig en ’bære-bag’, som er beregnet til at bære over skulderen eller på ryggen og en bag, som er større og beregnet til at blive kørt på en vogn, manuelt eller eldrevet.

En bære-bag er mere handy, men kan pga. sin størrelse ikke rumme så meget ekstra udstyr. Har du tænkt dig at spille golf om vinteren, så er en bærebag et must. En bærebag bør have et indbygget støttestativ, som gør det muligt at sætte bag’en fra dig på banen, uden at den vælter. En almindelig bag købes sammen med en vogn og kan fås i utallige udformninger. Husk at kontrollere at der er god plads (ekstra lommer) i bag’en til bolde, handsker, regntøj m.m.

Golfvogn
Selve golfvognen kan fås i en manuel og en batteridrevet udgave. De fleste vælger en manuel udgave, som er let, hurtig og handy at pakke sammen i f.eks. et bagagerum i bilen. Husk dog at sikre dig, at din bag og din vogn passer sammen! Kombi.nationen af en bag og en vog koster typisk kr. 1.500,-.
Eksempler på fabrikanter er: Izzo, Callaway, Titleist, Taylor Made, Ping, Mizuno & Wilson.

Bolde
Du skal naturligvis have bolde at spille med. Er du begynder, så køb de billigste bolde, du kan finde. Du behøver faktisk ikke at købe nye bolde, men køb i stedet sø-bolde, som er næsten nye bolde sam.let op fra banens hazarder. De er fine til begynderbrug. Golfbolde koster mellem 15-70 kr. stykket. For den bedre spiller er det vigtigt, hvilken overflade bolden har, idet dette bl.a. påvirker boldens spin. Jo blødere overfladen er, f.eks. med balata, jo bedre spinner den.

Tee
En lille pind, som du lægger bolden på for at hæve bolden op fra jorden på teestedet og derved gøre det nemmere at ramme med en kølle. En tee kan være af træ eller plastik.
Køb en pose teepinde af træ, så de ikke ødelægger greenkeeperens fine græsslåmaskiner. Vælg gerne en markant farve, så du kan finde tee-pinden igen, når du har slået til bolden.

Pitchfork & markør
En slags gaffel, som man bruger til at rette nedslagsmærker i greenen op med.
Du skal have en pitchfork til at rette hul.mærker op på greenen med under runden. Køb gerne en pitchfork, som også har ind.bygget boldmarkør. Det er praktisk.

Håndklæde
Det er praktisk med et lille håndklæde som kan klipses på bag’en til at tørre golfkøllerne og boldene af med under runden.

Slagtæller
Er du nybegynder, kan du under en runde komme til at slå mange slag til bolden før den er i hul... Derfor er det praktisk med en slagtæller, som hjælper dig med at holde rede på præcis hvor mange slag, du har brugt i kampens hede.

Paraply
- er meget praktisk at have med på golfbanen. Vælg meget gerne en speciel golfparaply, der er let og som kan tåle, at det blæser.

Tøj
Det er vigtigt at være klædt rigtigt på til golfspillet. Vær opmærksom på at mange klubber har en ”dress-code” der forbyder bestemte påklædninger, eller mangel på samme. Normalt er jeans, meget korte shorts, meget nedringede trøjer og t-shirts uden ærmer ikke velsete på golfbanen, lige.som bar overkrop er bandlyst alle steder.

Sko
- er den vigtigste beklædningsgenstand og er helt uundværlige. Vær meget omhyggelig med at vælge et par sko, som passer dig rigtigt godt, idet du skal gå mange kilometer i dem. Under dine golfsko finder du nogle pigge, som kaldes ’spikes’.

De sikrer, at du kan stå rigtigt fast, når du svinger. Spikes kan udskriftes frit og principielt være af enten plastik eller metal. Mange baner har nu forbud mod metal.spikes, både herhjemme og i udlandet, så skal du kunne spille på alle baner, bør du vælge plastik spikes, kaldet softspikes.

Windbreaker
- er behagelig at have på eller med i bag’en, da den fylder relativt lidt og hjælper dig til at holde varmen, idet den er vindtæt. Windbreakeren kan fås i me.get tyndt stof eller i kombination med en sweater.

Regntøj
- gerne et tyndt sæt er vigtigt at have i bag’en. Husk at sikre dig, at det pas.ser godt, og at du kan svinge en golfkølle, mens du har regntøjet på.

Cap eller golfkasket
- er næsten uundværlig til at skærme for solen og regnen. Du kom.mer naturligvis også til at se ud som en golfer, når du har den på.

Handsker
- er det en god ide at have to par af, så du har noget at veksle i mellem. Handskerne skal have en stram pasform og fås både i læder og kunststof. Du kan også få vinterhandsker og handsker specielt beregnet til regnvejr.

Golfreglerne

Der findes i princippet to forskellige spilleformer: Hulspil og slagspil med forskellige regler. I hulspil spilles om de enkelte huller, og det gælder om at vinde flere huller end modstanderen, mens der i slagspil spilles om hele den eller de fastsatte runder.

De vigtigste golfregler er:

1. Bolden tees op (dvs. placeres) max 2 køllelængder bag teestedets markeringer. Derefter spilles bolden, som den ligger, medmindre andet er foreskrevet i reglerne.

2. Hvis bolden havner i bunker eller vandhazard, må køllen ikke hviles på jorden, groundes, inden slaget.

3. Man må markere og løfte sin bold, som ligger på greenen hvis det kan hjælpe en anden spiller eller hvis den generer en an.den spiller Bolden må renses hvis den skal identificeres, inspiceres eller skal inspiceres for skader, der gør den ubrugelig.

4. Man må uden straf droppe sin bold fri af A) kunstigt tilvirkede, ikke flytbare genstande (kunstige overflader på stier, fastmonterede skilte og bænke, broer, bygninger, drænrør, o.l.), B) arealer under reparation, C) hulller lavet af gravende dyr eller d) tilfældigt vand.

5. Man taber hullet i hulspil og får to straffeslag i slagspil, hvis man A) spiller en forkert bold, B) grounder i bunker eller vandhazard, C) ens bold rammer flagstangen efter slag fra greenen, d) man dropper et forkert sted (i slagspil kan man diskvalificeres herfor), eller e) berører sin puttelinie. Berøring af puttelinie er dog tilladt ved A) rensning af puttelinien for løse naturgen.stande og lign., B) markering og løftning af bolden, C) adressering og d) reparation af nedslagsmærker og hulpropper.

6. Man får ét straffeslag, hvis man kom.mer til at flytte sin bold i hvile. Den skal genplaceres.

7. Man må fjerne løse naturgenstande (sten, blade, kviste, orme, insekter og lign.), hvis de ikke ligger i samme bunker eller vandhazard som bolden og flytbare forhindringer, dvs. tilvirkede genstande (river, løse skilte, flis og lign.)

8. Ligger bolden i vandhazard, kan man A) spille bolden som den ligger (vel og mærke uden at grounde), B) droppe bagved vandhazarden (i forhold til selve hullet) med ét straffeslag eller C) droppe der, hvor man sidst spillede, med ét straffeslag.

9. Hvis bolden ligger i en såkaldt parallel vandhazard, kan man herudover med et straffeslag vælge at droppe bolden to køllelængder fra det sted, hvor bolden gik ind i hazarden eller droppe på mod.sat side af hazarden, men ikke nærmere hullet.

10. Hvis bolden ikke kan findes på 5 minut.ter og ikke er i vandhazard eller hvis den er røget Out of Bounds (dvs. uden for banens grænser), skal man spille en ny bold derfra, hvor det oprindelige slag blev slået, med ét straffeslag. Det oprindelige slag skal også tælles med.

11. Hvis bolden ligger uspillelig uden for en vandhazard, kan man med ét straffeslag vælge mellem A) at droppe inden.for to køllelængder, ikke nærmere hullet ( i bunker skal der dog droppes i bunke.ren), B) droppe bagved det uspillelige sted ( i forhold til selve hullet) i vilkårlig afstand (i bunker skal der droppes i bunkeren) eller C) droppe derfra, hvor man sidst spillede.

Handicap

Handicap er et tal som udtrykker en golfers absolutte styrke. Jo lavere tallet er (mod 0), jo bedre er spilleren. Nybegyndere starter normalt med et handicap på 54. Enkelte elitespillere er så gode, at de får et positivt handicap (på den anden side af 0).

Handicapsystemet (HCP-systemet) gør det muligt for gode og mindre gode golfere at spille mod hinanden. Jo højere ens handicap er, des flere slag må man bruge og omvendt. Systemet består i princippet i, at den enkelte golfer får tildelt et handicap, d.v.s. et antal slag spilleren må bruge på at gå banens runde. Ved at trække handicap.pet fra anvendte slag på en runde, opnås i slagspil en sammenlignelighed, nettoscore. I hulspil får spilleren med højst handicap et antal slag forud, som er forskellen mellem spillernes handicaps. Handicappet reguleres af klubben på grundlag af et scorekort, afhængig af om golferen går en bedre eller dårligere runde.