Sukkervæsken bobler og skummer, og efter et par dage er den omdannet til en slags øl. Væsken destilleres 2 gange i nogle store kobberkedler pot stills, som er det mest følsomme i hele destilleriet.
Ejerne skifter nødigt pot stills, og når de endelig er slidt op, er de nye som regel en tro kopi af de gamle. Man slår endog buler i de nye, hvor de gamle havde.
Gæringen forvandler sukkerstofferne til alkohol. Skotske maltdestillatører foretrækker lukkede gæringbeholdere, hvor en roterende klinge skærer skummet ned, hvis væsken truer med at ”koge over”. Gæringens hastighed og styrke kan kontrolleres med et kølesystem, som kan befinde sig i beholderen eller i det rum hvor beholderen er placeret. Der bruges stadig gæringstanke af træ.